Rune Jacobsen Infinity
Ønsker du at opbevare og præsentere dine knive på en lækker måde? Så er Infinity måske svaret.
Infinity er en kraftig og bred knivmagnet, der kommer i bredder på hhv. 10, 18 eller 28 cm. Tykkelsen er ca. 25mm
Bredden giver dig mulighed for kreativ placering af dine knive på brættet, samtidig med at dine knivblade præsenteres på en smuk baggrund af massiv træ.
Infinity har en messingskinne indlagt i længderetningen, der giver en cool grafisk effekt når dine knive placeres på tværs af skinnerne på brættet.
Da den messing jeg anvender er langt blødere en knivstålet ridser det ikke dine knivblade. Bryder du dig alligevel ikke ved tanken om at dine knivsblade skal krydse to metalskinner kan du overveje "Defined" knivskinnen istedet.
Kanterne på Infinity er alle skåret i smig, og danner derfor en smuk skyggeeffekt ind mod væggen samtidig med, at du bedre kan få plads til din hånd når du skal have knivene af brættet..
Kraftige magneter er placeret i flere rækker fordelt over Infinity, så dine knive bliver hængende uanset størrelse og vægt.